I juli er der te blandt trætoppene i et blåt tehus i en park i Amsterdam.
Og pludselig er der også en masse grøntsager. Cougetterne gror helt vildt, og det gælder om at få dem spist mens de er små og lækre. Jeg er så heldig at jeg kan få alle dem jeg kan spise fra min mosters have. Det er så også det eneste tidspunkt på året jeg rigtig spiser courgetter. Et traume ved at have vænnet sig til friske havegrøntsager er, at jeg ikke gider dem fra supermarkedet. (Jeg har vænnet mig til at spise butiksasparges igen. Men det holdt hårdt!)
Stikkelsbær er en fest!
Og man kan få sig et forfriskende brombær på løbeturen. De er fotograferet i frøperspektiv fordi rankerne var klatret op i et æbletræ. Snedige bæster.
Og smukke hyben, der dog minder lidt for meget om efterår.
Kastanjetræerne ved Tivoli kan holde dig tør ved stoppstedet, selv i en augustbyge.
Og så bliver der høstet. Hele natten med. Min mormor og jeg ser til. Fascinerede af hvor adrætte de store maskiner er, og hvor hårdt og effektivt landmanden og hans hjælper arbejder.
September, igen på Fyn. De brombær som er velkomne, læskende indslag i Københavnerkrattet hedder "Torn" i min mormors have, og er langt fra velkomne. Hun nærer en nærmest patologisk skræk for deres snigende fremfærd gennem og under hækken.
Jeg tænker "slap af, Mormor". Men kommer så i tanke om det med, at hun
temmelig meget er fra forrige århundrede. Og for at det ikke skal være løgn, så fortjener brombærranker virkelig navnet "torn". De stikker af helvede til. Selv med tykke skraldemandshandsker skal man være fortsigtig. Og når man får fat i rankerne hager de sig, lange og slangeagtige, fast i tøj og hår så man nærmest går i panik. For slet ikke at tale om, at udløberrankerne, som det ses på billedet, lynsnart slår rod når de har fundet et godt sted.
Men jeg vandt!
I juli er der te blandt trætoppene i et blåt tehus i en park i Amsterdam.
Og pludselig er der også en masse grøntsager. Cougetterne gror helt vildt, og det gælder om at få dem spist mens de er små og lækre. Jeg er så heldig at jeg kan få alle dem jeg kan spise fra min mosters have. Det er så også det eneste tidspunkt på året jeg rigtig spiser courgetter. Et traume ved at have vænnet sig til friske havegrøntsager er, at jeg ikke gider dem fra supermarkedet. (Jeg har vænnet mig til at spise butiksasparges igen. Men det holdt hårdt!)
Stikkelsbær er en fest!
Og man kan få sig et forfriskende brombær på løbeturen. De er fotograferet i frøperspektiv fordi rankerne var klatret op i et æbletræ. Snedige bæster.
Og smukke hyben, der dog minder lidt for meget om efterår.
Kastanjetræerne ved Tivoli kan holde dig tør ved stoppstedet, selv i en augustbyge.
Og så bliver der høstet. Hele natten med. Min mormor og jeg ser til. Fascinerede af hvor adrætte de store maskiner er, og hvor hårdt og effektivt landmanden og hans hjælper arbejder.
September, igen på Fyn. De brombær som er velkomne, læskende indslag i Københavnerkrattet hedder "Torn" i min mormors have, og er langt fra velkomne. Hun nærer en nærmest patologisk skræk for deres snigende fremfærd gennem og under hækken.
Jeg tænker "slap af, Mormor". Men kommer så i tanke om det med, at hun temmelig meget er fra forrige århundrede. Og for at det ikke skal være løgn, så fortjener brombærranker virkelig navnet "torn". De stikker af helvede til. Selv med tykke skraldemandshandsker skal man være fortsigtig. Og når man får fat i rankerne hager de sig, lange og slangeagtige, fast i tøj og hår så man nærmest går i panik. For slet ikke at tale om, at udløberrankerne, som det ses på billedet, lynsnart slår rod når de har fundet et godt sted.
Men jeg vandt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar