Rosa snebær i otte graders frost

Valbyparken i går. Kærestedrengen og jeg pjækkede et par timer, og gik ud til knasende, rimfrossent græs. uendelig blå himmel. knivskarpe konturer, nervøse sjaggere og små sortøjede rødhalse der, nok på grund af kulden, var helt kuglerunde. Og så så jeg de hér snebær.

Telefonkamera-nytårs-kavalkade

Selv om jeg synes, at jeg sådan generelt er ret teknisk, så kan jeg ikke få Bloggers tilbud om at blogge fra mobilen til at fungere. Da jeg også er praktisk (og får ondt i ryggen) prøver jeg at lade være med at slæbe rundt på alt muligt i tasken. Derfor kommer kameraet ikke altid med.

Når jeg er ude og cykle, når jeg er på Fyn og ordne min mormors have, og når jeg bare generelt er afsted, så bruger jeg telefonkameraet, nyder den stund jeg tager billederne, udtænker en fin blogtekst... og glemmer alt om det bagefter.

Men nu er jeg oppe på 285 billeder, som er hukommelsens max, og hvis jeg vil fortsætte med at tage billeder af forskelligt grønt, som jeg møder på min vej må jeg slette noget fra hukommelsen. Desuden har jeg lagt mærke til at "Årets gang"-temaer er meget populære i disse nytårsdage. Så det er en god anledning til at "tømme hukommelsen", og en god anledning til at tage hul på det nytårsfortsæt der handler om at skrive mere. (Mens det, der handler om at gå i seng senest kl 23 så lige venter til i morgen med at træde i kraft.)

Da Nytåret også er tid til at se lidt frem, har jeg skrevet de sidste måneders post først, sådan at månederne følger hinanden i den rigtige rækkefølge og det hele kan læses oppefra-og-ned. (Det er ellers lang tid siden jeg sidst har spekuleret over bloggens format, that's so 2006!)

Glædeligt 2009 til alle!

Januar, februar, marts...

De milde vejr lokkede løgblomsterne ekstra tidligt frem. Der er en smuk kontrast mellem den den grønne krave, og de læderagtige blade på jorden, synes jeg.

Juletræ på Frederiksberg Rådhusplads. Jeg bliver altid så taknemmelig når jeg får lov at beholde julen lidt ind i januar. Og faktisk er det jo også jul til d. 6.

Fyn. Ærenpris som jeg rutineret lugede op mens jeg bare gik lidt rundt og så på haven. Bagefter fortrød jeg straks at jeg ikke bare havde ladet den blå blomst stå, når den nu havde gjort sig sådan umage med at gro frem i februar!

"Strandtur" med udsigt fra bilen. Det var for koldt for min mormor at stå ud, så vi drak kaffen bag forruden og nøjedes med at nyde udsigten.

Påskekaktus i min mormors stue, med karakteristisk februar-lys (og desværre også genkendelig mat lige-ved-og-næsten februarstemning).

Marts. Iskold vind på Tippen, hjemme i Sydhavnen.

...april, maj, juni...

Et velkomment eksotisk indslag i april. Hisbiscus i Glyptotekets vinterhave.

Og så maj, med et uendeligt antal hvide kirsebærblomster langs Islands Brygge.

Egentlig er denne type blomster ikke min kop te. De minder lidt for meget om puddelhunde. Men hér gør mængden tricket. Og jeg var bjergtaget.

Uimodståelige Vibeæg i Botanisk Have.

Med Dokumentation!

Og en fantastisk ukrudts-rabat et sted i Sydhavnen.

Aftenlysende bøge, ved Vestvolden.

Informationerne viser, at d. 15 juni stod jeg ud af toget på Sjælør station lidt over otte om aftenen. Jeg fik øje på rækken af kongelys ude mellem sporene og syntes de var smukke -og et oplivende element i de ret triste omgivelser.

Det var et mærkelig lys, og nogle skyer der så ud som om de ville regne. Jeg tror jeg tog billedet af uret fordi det pludselig gik op for mig, at det nu var helt lyst til kl otte. Det var virkelig blevet sommer.
Fyn. Nysgerrige tyrekalve.

Plantekumme i syret lys, Tivoli.

Fyn. Ukrudtsjagt i min mormors have. Det gælder om at få sådan nogle fyre som ham til højre i billedet gravet op. Det var svært, for jorden er meget leret og var hård som sten på grund af det tørre vejr. Og varmt. Men også dejligt at stege lidt over noget manuelt arbejde i juniheden.

På skrænten voksede også de små, kække, røde ukrudtsblomster som vi kalder grin-til-middag. Dem lod jeg stå.

Bakkenelliker på Tippen klarede tørken helt fint, og tiltrak mig fra lang afstand med deres selvlysende farvekombination.

...juli, august, september...

I juli er der te blandt trætoppene i et blåt tehus i en park i Amsterdam.

Og pludselig er der også en masse grøntsager. Cougetterne gror helt vildt, og det gælder om at få dem spist mens de er små og lækre. Jeg er så heldig at jeg kan få alle dem jeg kan spise fra min mosters have. Det er så også det eneste tidspunkt på året jeg rigtig spiser courgetter. Et traume ved at have vænnet sig til friske havegrøntsager er, at jeg ikke gider dem fra supermarkedet. (Jeg har vænnet mig til at spise butiksasparges igen. Men det holdt hårdt!)

Stikkelsbær er en fest!

Og man kan få sig et forfriskende brombær på løbeturen. De er fotograferet i frøperspektiv fordi rankerne var klatret op i et æbletræ. Snedige bæster.

Og smukke hyben, der dog minder lidt for meget om efterår.

Kastanjetræerne ved Tivoli kan holde dig tør ved stoppstedet, selv i en augustbyge.

Og så bliver der høstet. Hele natten med. Min mormor og jeg ser til. Fascinerede af hvor adrætte de store maskiner er, og hvor hårdt og effektivt landmanden og hans hjælper arbejder.

September, igen på Fyn. De brombær som er velkomne, læskende indslag i Københavnerkrattet hedder "Torn" i min mormors have, og er langt fra velkomne. Hun nærer en nærmest patologisk skræk for deres snigende fremfærd gennem og under hækken.

Jeg tænker "slap af, Mormor". Men kommer så i tanke om det med, at hun temmelig meget er fra forrige århundrede. Og for at det ikke skal være løgn, så fortjener brombærranker virkelig navnet "torn". De stikker af helvede til. Selv med tykke skraldemandshandsker skal man være fortsigtig. Og når man får fat i rankerne hager de sig, lange og slangeagtige, fast i tøj og hår så man nærmest går i panik. For slet ikke at tale om, at udløberrankerne, som det ses på billedet, lynsnart slår rod når de har fundet et godt sted.

Men jeg vandt!