Landet

Er lige ankommet fra Barcelona. Var ikke helt stolt over at efterlade hverken ham kærestedrengen eller et sitrende forår med lysegrønne Platantræer dernede. Men må jeg lige sige. Må jeg godt lige sige det hér: Hvor er jeg bare GLAD for at se min have igen!

Om citrus-tyve og anden semi-slet plantemoral

Levende skriver ovre på sin blog hvordan hun en gang kom til at...øhmmm... låne en citron der hang lidt ud over hegnet fra en have.

Det fik mig til at tænke på hvilket moralkodeks jeg selv lægger for dagen når det gælder trangen til lige at tage noget grønt med hjem. Goes nogenlunde as follows:

• Stiklinger gror bedre hvis man stjæler dem. It's a fact (i al fald i min familie).
• Man skal ikke plukke blomster og så bare gå og lege med dem og smide dem på jorden bagefter (hej mor!).
• Men hvis man virkelig synes syrenerne / jasminerne / påskeliljerne er fine, og de står et sted hvor ingen lægger mærke til at der mangler et par stykker, så må man godt...
• Hvis man altså virkelig sætter pris på dem!
• Ting, der gror i hegn, og som der bare er for meget af (f.eks.) mirabeller SKAL man plukke (i min families tilfælde på OCD-måden). Så kan de lægges i fryseren og blive den dejligste marmelade senere på sæsonen!

Sidste gang jeg var i Barcelona var vi inde i en park, hvor der strømmede den lifligste duft af appelsinblomster fra nogle fantastiske træer.

Det, der foregår på billedet herunder er, at den ældre herre har plukket en lille kvist af træet for at tage den med hjem. Hans forsøg på at være diskret (faktisk svært når man står og hiver i en sej gren over sit hoved!) var helt vidunderligt. På billedet er kvisten på vej ned i en pose mens fru appelsingrenplukker halvt holder udkig efter parkbetjenten halvt lader som om hun ikke kender sin mand.
Så Levende er bestemt ikke den eneste citrus-tyv derude. Meeen, jeg vil næsten æde min gamle hat på, at forlængst er tilgivet begge to.

Tilføjelse 2/5 - "ens hoved" rettet til "sit hoved" efter Veninden har truet med at ringe til vores gamle dansklærer Bente Petersen og sladre...

Citroner-reflexioner

Som Levende skriver ovre i kommentarfunktionen hos Nadjas reflexioner, så kender Aarstiderne virkelig deres pappenheimere. Således var jeg ikke den eneste der blev henført over at åbne min Aarstiderne-kasse og få øje på en citrongren.

Menøøøøhhhhhh - sådan er det jo at være en segmentkliché.

De dér navne, altså!

Jeg var hjemme på Fyn for nogle dage siden. Der var:

Bellis og Ærenpris

Porcelænsblomst

Løjtnantshjerte, og (...det bliver bedre endnu)

Hulkravet Kodriver !

(og en Mariehøne på flugt gennem stenbeddet)

Vibeæg

Fritillaria meleagris. Hvor svært er det lige at stå for en blomst, der rent faktisk er ternet?


Svært, synes Veninden, der sendte ekstra knolde i efteråret (tak!). Man kan heller ikke få for mange Vibeæg. Man kan simpelthen ikke få for mange!

Indendørsnydelse

På tysk siger man, at man ikke kan danse til to bryllupper samtidig. På dansk kan man ikke både blæse og ha' mel i munden. Og på engelsk er det noget med en kage, som man ikke både kan spise og beholde.

Man kan hellere ikke både ha' pinseliljer i bedene og inde i stuen. Så må man vælge. Og jeg valgte indendørsnydelsen. Rart med parfumeret duft i rummet når man ligger på sofaen med en deadline.

Amager Planteland!

Da jeg overtog min lejlighed for tre år siden, var det første jeg gjorde at købe haveredskaber. Spade, greb, rive og hakke. Dem har jeg lige hentet oppe på loftet, og sammen med nyindkøbt ko-kompost (ja, vi er nogen der betaler 65 kroner posen for gammelt kolort...) skal hakken og riven forvandle min have til noget, der er værd at se på. Bare fordi der er delvist sandet til i mørtel derude skal det sandelig ikke forhindre mig i at smukkesere haven. Glædeligt forår!

Hjemme

Heldigvis er det ikke aske og pimpsten, og der har gudskelov ikke været nogen overophedede pyroklastiske strømme i gang nogen steder. Men min have er dækket af gråt støv, og det ser altså lidt om som om, der har været vulkanudbrud i nærheden.














Det er bare nogle kække murerdrenge der kradser fuger ud på facaden af mit hus. Når man er hobbykapitalist (dvs. boligejer) skal man jo bare være glad for at nogen gør noget for at huset kan blive pænere. Men according to naboen varer det tre måneder mere. Og der skal stillads op lige midt i Natlevkøjerne.

Jeg justerer lige mine forventninger. Men indtil da: Suk!