Postkort

Jeg er ikke helt sikker på hvor spændende det er for andre end mig selv, men hvis I vil se nogle Billeder fra Barcelona, så foregår det herovre http://ekskurs.blogspot.com

Kærlig hilsen og alt det dér!

Lykke og det der ligner

Lethed, gennemskinnelighed

Spontan og ligetil glæde...

Ventetid

Marts kan godt føles lidt som forårets november. Ikke særlig kulørt. Mellem-agtig. Forskellen er, at i marts ved man, at der kan komme noget dejligt nårsomhelst (som disse krokus, der sprang ud for første gang i søndags), men lige i dag føles det som ventetid det hele. Om 14 dage rejser jeg sydpå til forår i Spanien og ham dér jeg rigtig godt gider. Men lige i dag føles det bare som ventetid det hele.

Jeg har ikke tid...

Er på vej hen til ham, der i en sætning omtaler fænomenet "kvinder med kant", og lige må understrege, at det altså ikke drejer sig om filosoffen Kant. Gotta love that!

Til Veninden

"Grey's Anatomy". Sæson 3, afsnit 12.

Cristina: "There's a club. The dead dads club, and you can't be in it until you're in it. You can try to understand, you can sympathize, but until you feel that loss… My dad died when I was nine."

George nods slightly.

Cristina: "George, I'm really sorry you had to join the club."

George, his voice raw, tells her, "I don't know how to exist in a world where my dad doesn't."

Cristina: "Yeah, that never really changes."

(Citat hérfra)