Februar # 2 (og opmuntringspakke # 2)

Den er fra Mig til Mig!

En højbed fra Land.

Februar

Som med Norbrandts november-digt, så er der en tekstlinje som passer til februar. At den kan gøre os mindre. For det kan den virkelig. Ikke nødvendigvis trist, men bare mindre og ikke særlig fabelagtig.  Det er selvfølgelig Frank Jæger:

Liden sol i disse uger.
Februar har gjort os mindre.
Sne som tynger. Is som knuger.
Vi kan ingeting forhindre.


Vi kan heller ikke bede
om at måtte bliver større.
Stær og mus og vinterhvede
må på vore vegne spørre.


Men måske april vil hente
vore hjertebål tilbage.
Sammen vil vi tålsomt vente, 
liden sol i disse dage

Veninden, der forstår den slags, har sendt en opmuntringspakke, der blandt andet indeholdt disse herlige illustrationer fra frøposer.

Opmuntringen virker. Jeg har lagt dem frem på skrivebordet, så  verbena, tallerkensmækkere og cosmos "fancy mixed" er et første jeg ser om morgenen. Det er min februartalisman. Et lille, effektivt middel til at minde om, at der kommer robuste blomsterranker og strunke blomsterstilke en gang til sommer, og mere sol indenfor en overskuelig fremtid.

Under et kort ophold i regnen

Smukt sammen

Jeps. Det er et foto af en lidt gammel buket. Men på denne måde kan jeg måske huske, at kæmpeverbena og fennikel klæder hinanden.

Et par cosmos i blandingen ville heller ikke gøre noget.

Æbleskygge, tirsdag i ferien

Endelig varmt nok!

Æbleskygge.


Drøftelser om beskæring versus ikke-beskæring.


Stiklingen holdes, til alles tilfredsstillelse, glad og kølig under æbleparasollen.