Anne Just og Haven i Hune

Tilføjelse april 2012. Der er stadig rigtig mange som finder dette indlæg via søgemaskiner. Sæsonen i Hune starter i år d. 28. april. www.annejust.dk. God fornøjelse :-)

(Tilføjelse 16 marts. Jeg kan se at rigtig mange søgeordskombinationer vedrørende Anne Justs død fører frem til denne blog, i stedet for til havens egen hjemmeside. Tag et kik på havens egen side hér. Eller bedre: Hold en klimavenlig sommerferie i Nordjylland i år, og læg selv vejen forbi Hune. Haven åbner som planlagt d. 12 april)

Åh hvor trist. Anne Just fra Haven i Hune er død. Kun 60 år. Det stikker i hjertet. For 60 år er ingen alder, og jeg har tit tænkt at alderdommen (som kommer efter de 60) må være de bedste haveår. Min mor var 60 da hun døde, og det er simpelthen et urimeligt tidspunkt at komme herfra på. Simpelthen urimeligt.

Jeg har aldrig set tv-udsendelserne, men hørt meget om dem. Til gengæld var jeg der sidste sommer, og det er et vidunderligt sted: Kunstnerisk, afslappet, fint, imødekommende og overraskende. Jeg har villet skrive om det længe, og nu denne dumme anledning!

Det var én af de dage, hvor selv ikke Veninden, der ellers mener at det meste vejr er strandvejr, havde lyst til at bade. Så vi kørte til Hune, hvor man heldigvis kunne låne store paraplyer, og hvor super-venlige nordjyske damer forvaltede en lille cafe med kaffe og hjemmebag, til at nyde rundt omkring på bænke eller i pavillioner.

Selve haven er virkelig en overraskelse. Man tror det ikke når man nærmer sig. Og så er den ikke alene fuld af skønne blomster i dristige farvekombinationer, men også af masser af kunstneriske detaljer.

F.eks. disse "havegulve" af trædesten med trædebregner imellem (og Venindens yndige sandalfod).

Selv om en have kan være sart er der masser af plads til mennesker i Hune.

Og selvfølgelig masser af masser af masser af blomster!

Det meste betegnende for stemningen i haven er måske dette: Midt i det hele ligger parrets hus. Veninden og jeg kredsede længe i nærheden af huset, mens vi debatterede hvor tæt vi kunne komme på uden at det var upassende. Vi ville jo gerne trykke næserne flade mod ruden, men på den anden siden er vi jo i princippet ordentligt opdraget til ikke at glo ind ad andre folks vinduer.

Så kom en af os til at se på det lille ark med en tegning over haven, som vi havde fået udleveret. Der stod "Kig bare ind ad vinduerne i vores hus!" (link til kortet hér)

Anne Just. Jeg håber du hviler i fred, hvis det er det man gør. Og ellers håber jeg at du hygger dig med beskæresaks og skitseblok i et hjørne af Paradisets Have!

Se i øvrigt havens egen hjemmeside, som har mange fine billeder!

Marts måned og en havebænk

Så så man lige mig være i god tid med at købe havemøbel* hos Dyne-Larsen nede i Valby!!! Det sker ellers kun hvert 4. år at jeg husker, at hvis man vil være på den sikre side, så køber man vinterfrakker i slutningen af august, og sandaler mens det stadig er slud udenfor. Men udsigten til at drikke dampende varm kaffe og spise påskeæg under et tæppe, med foråssolen i ansigtet kan så åbentbart få selv den værste udsætter ud af starthullerne.

Den er på vej, bænken. Det samme kan man ikke sige om foråret. Jeg kan se én forfrossen blå krokus derude. Den er halvt oppe af jorden. Men i mine billeder kan jeg se, at præcis den 10 marts sidste år, så de sådan ud:

Og ligeledes året før, da jeg helt rundt på gulvet over kærestedrengen skrev denne post.

Jeg kan også se, at for præcis et år og en dag siden, blomstrede denne blå kugleprimula. Med solglimt og det hele! Lige nu kan jeg knap nok se hvor den står, derude.

Men sådan er marts jo. Marts er et snedigt kosmisk komplot, ene og alene designet til at få os til at sætte endnu mere pris på spirer, solstråler, grøde og fuglekvidder når det endelig når frem.

Men nu har jeg snart bænken, and I shall not be defeated! Jeg er klar ved de første solglimt, har masser af tæpper og masser af tålmodighed og masser af varme sokker. Jeg får foråret frem ved vilje alene! Eller også kysser jeg på Kærestedrengen og planter smil og solskin på den måde ;-)

*Den er FSC-certificeret. Det lyder jo fint, og nu venter jeg hver dag på en kritisk dokumentarudsendelse der handler om at gode intentioner ikke er nok, eller noget... Men ellers er jeg glad for den. God pris, ikke for fin, lang nok og med armlæn. Armlæn er vigtigt.

Grønne fingre, nu med tang

Efter alt at dømme kunne urjætten Ymer godt være ved at blive skabt hér.



Tippen i Sydhavnen for en uges tid siden.

Broen mellem Carlsberg og Vestre Kirkegård

Man kan ikke se broen på lang afstand. Den dukker op efter et sving. Og selv om man ved hvad der kommer, er det altid en dejlig overraskelse. Den er bredere end man skulle forvente. Man suser ud på den, og føler næsten at cyklen flyver. Enghave Station til den ene side. Valby til den anden side. Togskinner langt nede. For nogle år siden var plankerne nye, og duftede af harpiks. Og selv i det mest grå vejr er min yndlingsbro en oplevelse.

Den hollandske formular

Jeg ønsker mig en bænk til haven. Nu er det jo ikke sikkert at jeg har min have så meget længere (Kærestedrengen har jo også noget at skulle have sagt angående boligvalg, og han har ikke tænkt sig at være presset ind i en treværelses i Sydhavnen for evigt. Og jeg elsker ham så meget at jeg endda overvejer at flytte hen til en adresse der hedder noget med -sal. Ja, så meget!), så bænken behøver ikke at være et ultra-holdbart snedkermestervidunder, så længe man kan sidde på den og slubre kaffe, og lade avisen ligge derude når det er godt vejr, og i det hele taget sådan bo lidt i den.

Heldigvis havde jeg lejlighed til udføre lidt research i Amsterdam i sommer, og mine undesøgelser viser, at det er så heldigt, at hyggeligheds- og charmefaktoren slet ikke kommer an på bænken i sig selv. Hollænderne har vist, at uanset hvilken bænk der tale om, så er den perfekt hvis man blot outfitter den med et par planter:












Se f.eks. disse to. Begge er hvad jeg ville kalde "merkantile bænke". De står udenfor en butik, og får det hele til at se hyggeligt og indbydende ud. Bemærk hvordan bænken til venstre, efter forskrifterne, er placeret ved en dejlig frodig blåregn; mens bænk nummer to, ligeledes efter forskrifterne, er udstyret med en plantekrukke.

Og så er der den hér. Som på det smukkeste illustrerer at selv om man ikke er lige så fin som de merkantile bænke, så kan man godt være med i en meget fin opstilling alligevel!

Ret beset er plantekrukkerne heller ikke krukker, men nogle kasser med blå plast. Men får man ikke lige lyst til at skippe derned og sidde lidt?

Og sådan er der massevis af eksempler. Jeg kan godt li' hvordan man hér har fundet hele TO små rum, med forskellig funktion, i vægbeplantningen. Bænken vender ud mod gaden, mens stolene putter sig lidt under figentræet.

Og til her har de nærmest en hel lille lejlighed ude på fortovet. Og jeg er meget tilfreds med at potteplanter rent faktisk får lov at trone på bænken.

Sammenlignet med de pladsmæssigt trængte Hollænderes mini-gade-haver er min egen have jo enorm. Enorm. Og jeg ved lige hvor bænken skal stå.