Den hollandske formular

Jeg ønsker mig en bænk til haven. Nu er det jo ikke sikkert at jeg har min have så meget længere (Kærestedrengen har jo også noget at skulle have sagt angående boligvalg, og han har ikke tænkt sig at være presset ind i en treværelses i Sydhavnen for evigt. Og jeg elsker ham så meget at jeg endda overvejer at flytte hen til en adresse der hedder noget med -sal. Ja, så meget!), så bænken behøver ikke at være et ultra-holdbart snedkermestervidunder, så længe man kan sidde på den og slubre kaffe, og lade avisen ligge derude når det er godt vejr, og i det hele taget sådan bo lidt i den.

Heldigvis havde jeg lejlighed til udføre lidt research i Amsterdam i sommer, og mine undesøgelser viser, at det er så heldigt, at hyggeligheds- og charmefaktoren slet ikke kommer an på bænken i sig selv. Hollænderne har vist, at uanset hvilken bænk der tale om, så er den perfekt hvis man blot outfitter den med et par planter:












Se f.eks. disse to. Begge er hvad jeg ville kalde "merkantile bænke". De står udenfor en butik, og får det hele til at se hyggeligt og indbydende ud. Bemærk hvordan bænken til venstre, efter forskrifterne, er placeret ved en dejlig frodig blåregn; mens bænk nummer to, ligeledes efter forskrifterne, er udstyret med en plantekrukke.

Og så er der den hér. Som på det smukkeste illustrerer at selv om man ikke er lige så fin som de merkantile bænke, så kan man godt være med i en meget fin opstilling alligevel!

Ret beset er plantekrukkerne heller ikke krukker, men nogle kasser med blå plast. Men får man ikke lige lyst til at skippe derned og sidde lidt?

Og sådan er der massevis af eksempler. Jeg kan godt li' hvordan man hér har fundet hele TO små rum, med forskellig funktion, i vægbeplantningen. Bænken vender ud mod gaden, mens stolene putter sig lidt under figentræet.

Og til her har de nærmest en hel lille lejlighed ude på fortovet. Og jeg er meget tilfreds med at potteplanter rent faktisk får lov at trone på bænken.

Sammenlignet med de pladsmæssigt trængte Hollænderes mini-gade-haver er min egen have jo enorm. Enorm. Og jeg ved lige hvor bænken skal stå.

Rosa snebær i otte graders frost

Valbyparken i går. Kærestedrengen og jeg pjækkede et par timer, og gik ud til knasende, rimfrossent græs. uendelig blå himmel. knivskarpe konturer, nervøse sjaggere og små sortøjede rødhalse der, nok på grund af kulden, var helt kuglerunde. Og så så jeg de hér snebær.

Telefonkamera-nytårs-kavalkade

Selv om jeg synes, at jeg sådan generelt er ret teknisk, så kan jeg ikke få Bloggers tilbud om at blogge fra mobilen til at fungere. Da jeg også er praktisk (og får ondt i ryggen) prøver jeg at lade være med at slæbe rundt på alt muligt i tasken. Derfor kommer kameraet ikke altid med.

Når jeg er ude og cykle, når jeg er på Fyn og ordne min mormors have, og når jeg bare generelt er afsted, så bruger jeg telefonkameraet, nyder den stund jeg tager billederne, udtænker en fin blogtekst... og glemmer alt om det bagefter.

Men nu er jeg oppe på 285 billeder, som er hukommelsens max, og hvis jeg vil fortsætte med at tage billeder af forskelligt grønt, som jeg møder på min vej må jeg slette noget fra hukommelsen. Desuden har jeg lagt mærke til at "Årets gang"-temaer er meget populære i disse nytårsdage. Så det er en god anledning til at "tømme hukommelsen", og en god anledning til at tage hul på det nytårsfortsæt der handler om at skrive mere. (Mens det, der handler om at gå i seng senest kl 23 så lige venter til i morgen med at træde i kraft.)

Da Nytåret også er tid til at se lidt frem, har jeg skrevet de sidste måneders post først, sådan at månederne følger hinanden i den rigtige rækkefølge og det hele kan læses oppefra-og-ned. (Det er ellers lang tid siden jeg sidst har spekuleret over bloggens format, that's so 2006!)

Glædeligt 2009 til alle!

Januar, februar, marts...

De milde vejr lokkede løgblomsterne ekstra tidligt frem. Der er en smuk kontrast mellem den den grønne krave, og de læderagtige blade på jorden, synes jeg.

Juletræ på Frederiksberg Rådhusplads. Jeg bliver altid så taknemmelig når jeg får lov at beholde julen lidt ind i januar. Og faktisk er det jo også jul til d. 6.

Fyn. Ærenpris som jeg rutineret lugede op mens jeg bare gik lidt rundt og så på haven. Bagefter fortrød jeg straks at jeg ikke bare havde ladet den blå blomst stå, når den nu havde gjort sig sådan umage med at gro frem i februar!

"Strandtur" med udsigt fra bilen. Det var for koldt for min mormor at stå ud, så vi drak kaffen bag forruden og nøjedes med at nyde udsigten.

Påskekaktus i min mormors stue, med karakteristisk februar-lys (og desværre også genkendelig mat lige-ved-og-næsten februarstemning).

Marts. Iskold vind på Tippen, hjemme i Sydhavnen.

...april, maj, juni...

Et velkomment eksotisk indslag i april. Hisbiscus i Glyptotekets vinterhave.

Og så maj, med et uendeligt antal hvide kirsebærblomster langs Islands Brygge.

Egentlig er denne type blomster ikke min kop te. De minder lidt for meget om puddelhunde. Men hér gør mængden tricket. Og jeg var bjergtaget.

Uimodståelige Vibeæg i Botanisk Have.

Med Dokumentation!

Og en fantastisk ukrudts-rabat et sted i Sydhavnen.

Aftenlysende bøge, ved Vestvolden.

Informationerne viser, at d. 15 juni stod jeg ud af toget på Sjælør station lidt over otte om aftenen. Jeg fik øje på rækken af kongelys ude mellem sporene og syntes de var smukke -og et oplivende element i de ret triste omgivelser.

Det var et mærkelig lys, og nogle skyer der så ud som om de ville regne. Jeg tror jeg tog billedet af uret fordi det pludselig gik op for mig, at det nu var helt lyst til kl otte. Det var virkelig blevet sommer.
Fyn. Nysgerrige tyrekalve.

Plantekumme i syret lys, Tivoli.

Fyn. Ukrudtsjagt i min mormors have. Det gælder om at få sådan nogle fyre som ham til højre i billedet gravet op. Det var svært, for jorden er meget leret og var hård som sten på grund af det tørre vejr. Og varmt. Men også dejligt at stege lidt over noget manuelt arbejde i juniheden.

På skrænten voksede også de små, kække, røde ukrudtsblomster som vi kalder grin-til-middag. Dem lod jeg stå.

Bakkenelliker på Tippen klarede tørken helt fint, og tiltrak mig fra lang afstand med deres selvlysende farvekombination.