Regn

Der er regn. Og så er der regn.
Der er regn som den så ud d. 19 september 2006 kl 8:49:
(Tak, tak, tak digitale tidsalder, for alle dine velsignelser. Herunder mit ret almindelige, men dog højt påskønnede Digital IXUS 60 der både kan klokken, ved hvad dag det er, har indstillinger og makro-noget og hjælper mig med at vise tingene som jeg ser dem med mine øjne! - tak!)














... altså: Der er regn som den sad på kronbladene af de hér Gladiolus i september. Ret poetisk, hvis jeg selv skal sige det...














Og så er der regnen i dag, som forhindrer mig i at gøre noget som helst derude. Fordi det bare er for vådt. Andet, naturligvis end lettet at konstatere, at løgene fra de hvide pikanterier er taget op. Og ligger til tørre.














Hvilket der bestemt også er poesi i...














Bare på en anden måde! God regnvejrslørdag!

frkjensen & sandheden (i meta)

Veninde på besøg. Jeg vil kalde hende Seje Veninde, for det er hun. Og sjov. Og ærlig.

Da hun har ordnet min akademiske krise med et par håndfaste argumenter, taler vi om blogs og om Corporate Blogging, som hun har fået en faglig interesse i.

Vi taler om havebloggen, og om min relativt nyfundne, men store, glæde ved all-things-blog. Jeg viser hende gode links, og vi snakker om, hvad der er der gør blogging umagen værd.

Seje Veninde blogger ikke selv, og er virkelig ikke interesseret i blomster, og ikke det mindste interesseret i mine hverdags-poetiske blomsterydgydelser (eller hvad det nu er, jeg laver). Hun har -med egne ord- en bolig der er indrettet som "en mellemting mellem Bo Bedre og Rigshospitalet". Det har jeg ikke. Jeg har et sofabord, jeg har fundet ude i gården, og videre i den dúr. Så man kan roligt sige, at vi har ret forskellige syn på sådan noget som orden og æstetik. (læs: Staklen har jo heller ikke forstand på det med haver ;-))

Da vi har placeret os i sofaer, med kaffe og Irmas hindbærtærte, er det blevet tid til en lille evaluering af forholdet mellem blog-haven og IRL-haven:

Seje Veninde: "frkjensen! - Din have er helt vildt lille, og helt vildt rodet. Hvis jeg ellers kunne li' blomster, og så dine billeder, så ville jeg forestille mig en PARK. En park jeg kunne gå rundt i!"

(Seje Veninde *griner højt* og laver bevægelse, der skal antyde, at man kun kan gå ca. tre meter i min have før man må vende om og gå i den anden retning.)

frkjensen: "Jamen Seje Veninde. Det er jo derfor jeg skriver 'i mit hoved', i undertitlen. - Det er jo sådan jeg SER min have. Sådan ser den ud for mig! Når jeg får øje på en valmue så er det jo..."

(frkjensen får *svømmende blik* ved tanken om valmuer...)

Seje Veninde: "Men DIN have, helt ærligt!... hahaha Get Lost in my Garden,... eller noget... , yearh right.... hahaha.'

(Her følger et lille optrin, hvor Seje Veninde gestalter den lynch-mob, der angivelig vil stå udenfor mine vinduer, når de opdager at jeg har snydt dem)

frkjensen: *halvt kvalt i latter* "Men Seje Veninde - det er jo sådan det er med ... man ser... et aspekt som...det.."

(Seje Veninde tegner lagkagediagram foran sig i luften. Og peger, som en streng lærerinde, på meget lille udsnit som angivelig er bloggen set i forhold til realiteterne derude)

frkjensen: *grine-hikster* "Jamen der er ikke noget i min blog, der ikke er sandt! Det er bare..."

Seje Veninde: "det er bare derfor du skriver 'i mit hoved' i undertitlen!"

frkjensen: "Ja. Netop."

Haandslag til Tony

Parafraserer, og indleder med: Det måtte komme. Er meget glad for Frank Jæger, og vil gladelig benytte enhver lejlighed til at smugle ham indenfor! I dag er det en af klassikerne, som også kan synges, og derfor afspiller sig selv igen og igen i mit indre lydspor for tiden.

Den tapre blå lupin blev kastet imod mig på dagens cykeltur.

HAANDSLAG TIL TONY

Vi, der valgte regnen,
vi har lange, valne fingre
og et stort og frodigt haar.
Vi faar markens grønne grøde
kastet ned i vore lunger,
mens vi gaar.

Vi, der valgte natten,
vi faar uglerunde øjne
saaet til med sære syn.
Vore fødder træder varsomt,
og en tanke trykker saart paa
vore bryn.

Vi, der valgte landet,
har lidt evig jord i lommen
og paa vore ellesko.
Vore tænder knuser kerner,
tag en enkelt, tag en haandfuld
eller to.

Vi, der vælger livet,
gaar en dag på tværs af vejen,
ender i et efteraar.
Vi faar regnen, natten, landet
trykket ind mod vore hjerter,
mens vi gaar.

Frank Jæger

Update: Hov jeg er ikke den eneste der holder af Frank (og Tony) :-)

Update II: Og heller ikke den eneste blogger der er optaget af at få regnen, natten, landet trykket ind mod sit hjerte. Se f.eks. Mellemsteder om nydelsen ved iPod og regn. Og Rachels Blog om det dejlige i at tage livtag med onsdag og efterårsmørke.

Hemmelighed

Jeg tog det hér billede hjemme hos min mormor i sommerferien. Det er Nattens Dronning der blomstrer, og det sker ikke så tit.

Man har en underlig ranglet kaktus-lignende sag stående bag gardinet i årevis, og så pludselig er der tropeduft over det hele, og man er ikke i tvivl om, at NU er den sprunget ud!

Blomsten holder kun 6-8 timer. Næste morgen er den kollapset til ukendelighed. Så vi sad længe oppe og beundrede den sammen. Jeg ved ikke med andre familier... men i min familie er sådan noget en stor begivenhed. En begivenhed hvor det er værd at tage kameraet frem! Min mormor er født i 1913 og synes det er lidt underligt at se billeder på computerens skærm. Så jeg lovede hende med det samme at printe eller fremkalde en papirudgave af Skønheden. Også til at glædes over, og vise frem til naboer og besøgende.

Nemt nok. Print. Konvolut. Send. Men jeg har aldrig fået det gjort...

Og hér er så hemmeligheden: Nogle gange udsætter jeg ting. Ting der ta'r 5 minutter. Ting jeg ved, ville glæde andre. Ting, der er nemme nok at gøre. Dem udsætter jeg. Jeg ved ikke hvorfor, og iblandt føler jeg, at det gør mig til et virkelig, virkelig dårligt menneske. Jeg burde faktisk vide bedre.

Se andre -mere spændende og kunstneriske- hemmeligheder hér.

Og klik hér for at komme til Udfordringens kontrolcenter...

Om at hvile i sin længsel...

På mange måder er november en god havemåned, fordi havearbejde også handler om at vente, forvente, planlægge og glæde sig til det, der kommer. Om få måneder er det f.eks. tid til juleroser og vintergækker. Og inden vi får set os om har den første, tapre insisterende primula sat en knop!

Jeg kan også se frem til nogle store skrubsakker af nogle digitalis til næste år! Forglemmigej har sået sig selv hist og pist. Staudekornblomsten har jeg efterhånden fået plantet flere steder og mine Primula, som ellers har fristet en svær tilværelse i sommerens tørke er er nu dejlig grønne og frodige. Etageløgene ser også ud til at have fået fat.

Og hermed slut på dagens øvelse i at hvile i sin længsel.
Se de ting der trods alt sker derude.
Og glædes ved dem.