Kimblade, Hjulkrone

Den dejlige Hjulkrone, der selv finder ud af, hvor den kunne tænke sig at gro. Hér i udkanten af aspargesbeddet, hvilket er helt okay med mig.

Snart

Akelejerne er brudt ud af deres kuppelform. Så ved man, at der snart kommer blomster.

Kimplante, tomat

Det er "Paul Robeson" fra Camilla Plum. Der var 8 frø i posen. Alle spirede. Har lige aftalt med Plantehviskeren at halvdelen bortadopteres til et kærligt hjem og en sydvendt mur et sted på Fyn.

Etageløg kan vist bedst lide sol

Jeg flyttede nogle planter i dag, og man kan tydeligt se at placeringen betyder meget for størrelsen. Løgene til højre er vokset i næsten fuld sol. Løgene til venstre har kun fået et par timers morgensol, og ellers slagskygge fra et plankeværk.

Fandt også nogle yngleløg, der havde ligget oven i en urtepotte. Hvor er de altså bare lækre! Koncentreret forår.

Den første asparges!

Det er hermed slået fast! 10-12 grader og regn er meget bedre end påskens køleskabstemperatur. Har set den første asparges... og 2 mere fordi jeg ikke kunne lade være med at rode efter dem (undskyld, Mormor!).

Sidste år blev de små planter jo bare kastet ned i jorden det eneste sted hvor der var plads, og det var nogle små siv der kom op. Denne asparges har en pæn tykkelse, som en af de tyndere asparges i et bundt grønne fra supermarkedet.

Hvor blev jeg glad. Fik faktisk en smule hjertebanken, blev en smule ør i hovedet. Bare lige et øjeblik. Som når man møder én, man er forelsket i. Tosset. Men dejligt.

Må dog virkelig se at få lært at bruge det fine kamera, jeg har fået. Der er vel ikke nogen grund til, at sådan et lille stykke aspargeslykke skal ligne en klam, gul nikotinfinger på vej op. Well well.

Utålmodighed: Estragon, stenbed og en våd anemone

Arhj hvor er jeg utålmodig.

Jeg har ikke haft så meget tid til haven i påsken, men det går nok, da der jo strengt taget ikke er noget jeg skal nå. Værre er det, med det kolde vejr som nærmest får planterne til at stå i stampe.

De små estragonskud som jeg makro-fotograferede 25. marts er knap nået længere (og ja, jeg har nappet lidt i det ene blad).

Selv om næste uges regn sætter en stopper for mit projekt med at rense stenbeddet for ukrudt (ja, der er faktisk et fint stenbed under alt det grønne), så er det langt at foretrække, så længe der også følger mere forårsagtige temperaturer med. Jeg er bare så utålmodig efter at se tingene gro.

På den anden side har kulden sine fordele. Påskeliljerne har stået smukt hele ugen, og de små anemoner holder også dejligt længe.

En potte løvstikke / konen med æggene

Små løvstikkeplanter. Sådan nogen der står i en potte til en tyver, man køber  i supermarkedet.

De små plantebørn ser temmelig blegsotige ud i forhold til det, som kommer op af jorden på friland. Men duften og smagen er den samme. Jeg elsker løvstikke.

Når toppene er spist, vil jeg dele de små planter og potte dem enkeltvis, så der kan komme en helt lille løvstikkeplanteskole ud af det.

Hvis jeg planter noget på den lune terrasse, helt inde ved muren, og sætter ind med drivklokker, trylleformularer, regndans og opsendelse af fromme bønner, så kan det være at der kommer tidlig løvstikke frem til mig næste år.