28 februar 2012

Klar!

Jeg samlede det nye bed i weekenden. Da græsset var gravet af tog det ca. et par timer at få det til at stå nogenlunde pænt, ... men det føltes som meget længere!



Jeg er rigtig glad for resultatet, men det var altså ikke helt så nemt som man skulle tro, når man læser producentens hjemmeside. Et mindre bed uden sneglehegn, som samles på en plan overflade, er helt sikkert pærelet. Men mit bed består af 6 stykker, som hver er 120 cm lange + 6 stykker sneglehegn som ikke rigtig sidder fast, men "hænger" på kanten indtil beddet er samlet. Hertil kommer, at det stykke græs, der blev vendt, selvfølgelig ikke var fladt som gulvet i en gymnastiksal, så det krævede lidt justeringer og en hel del dyyybe vejrtrækninger at nå i mål.



Men nu står det der! Græstørvene er vendt og lagt tilbage, og så skal der bare noget mere jord i. Indtil videre (men det glemte jeg at tage et billede af) er det også dækket med sort plast, så græsset ikke finder på at gro.


Jeg glæder mig helt vildt til at dyrke ting i det. Eneste problem er nu, at hjørnerne på sneglehegnene er temmelig spidse. Man kan se det i to dele på billedet herover. Det er bestemt ikke noget for bare ben (og slet ikke for små, bløde børneben), og der kunne godt være brug for en eller anden form for "hjørnebeskytter" der lige tager det værste krads.

25 februar 2012

Februar # 2 (og opmuntringspakke # 2)

Den er fra Mig til Mig!


En højbed fra Land.

24 februar 2012

Februar

Som med Norbrandts november-digt, så er der en tekstlinje som passer til februar. At den kan gøre os mindre. For det kan den virkelig. Ikke nødvendigvis trist, men bare mindre og ikke særlig fabelagtig.  Det er selvfølgelig Frank Jæger:

Liden sol i disse uger.
Februar har gjort os mindre.
Sne som tynger. Is som knuger.
Vi kan ingeting forhindre.


Vi kan heller ikke bede
om at måtte bliver større.
Stær og mus og vinterhvede
må på vore vegne spørre.


Men måske april vil hente
vore hjertebål tilbage.
Sammen vil vi tålsomt vente, 
liden sol i disse dage

Veninden, der forstår den slags, har sendt en opmuntringspakke, der blandt andet indeholdt disse herlige illustrationer fra frøposer.


Opmuntringen virker. Jeg har lagt dem frem på skrivebordet, så  verbena, tallerkensmækkere og cosmos "fancy mixed" er et første jeg ser om morgenen. Det er min februartalisman. Et lille, effektivt middel til at minde om, at der kommer robuste blomsterranker og strunke blomsterstilke en gang til sommer, og mere sol indenfor en overskuelig fremtid.