13 juni 2008

Rom

I sidste uge var jeg i Rom med min udkårne, og byen var virkelig alt det, jeg havde forventet, og mere til.
I tilgift viste de sig, at romerne heldigvis ikke er særlig pernittengrynede med at luge deres ruiner. Her gror en fin lille et-eller-andet f.eks. ud af Colosseum.

På Palatinerhøjen ved Forum Romanum giver det selvfølgelig lidt mere mening at lade vildnisset gro frit.
Som disse yndige græsser, der duver i vinden ved ruinen med de 2000 år gamle vægmalerier.

Eller bare absurd romantiske kornvalmuer i silhuet.

Har på fornemmelsen at det samme ikke ville få lov at ske hvis ruinen lå i Bern, Holbæk eller Karlskrona (men dér kan jeg selvfølgelig tage fejl...).