06 februar 2008

Sommervitaminer

Og jeg citerer fra kommentarfeltet i forrige post:
"ahhh - solens stråler, varme og helbredende virkning fanget i en blomst. Ikke så underligt, at mange tyer til purpursolhat-esktrat, når forkølelsen bider i næsen."
Det havde jeg slet ikke selv tænkt på. Jeg sad bare og ledte efter nogen sommervitaminer blandt mine billeder. Men faktisk er solhat en hårdfør plante med en strunk holdning. Blomster som små parabolantenner, der vil op, op, op! Holder i evigheder og skifter mellem en mængde blomster-personaer undervejs.



Så det giver god mening at netop denne plante skulle kunne fordrive en forkølelse med sin aktive sommer-energi. Eller noget.

Og nu tror jeg dette indlæg slutter inden den lille indianer/ blomsterhelbredsvejleder/ urtemedicinfilosof, jeg åbentbart har inden i, får overtaget.

Tak, Nadja.