25 maj 2007

Tippen, Sydhavnen maj 2007

Lige nu er der bare absurd idyllisk derude på den selvgroede losseplads. Og vi kondiløbere, fuglekiggere, picnicentusiaster, hundeluftere, turgængere m.m. som kender og bruger området sender lykkeligt indforståede smil når vi passerer hinanden.

24 maj 2007

Linnés blomsterur

Baseret på observationer af planters forskellige rytmer ifht. blomstring* opfandt Linné blomsteruret. Altså et urformet bed, som er fyldt med blomster der åbner og lukker sig på bestemte tidspunkter på døgnet.

Linné lavede aldrig selv et blomsterur, men det er gjort, omend det vist er temmelig vanskeligt. Hvis nogen skulle ha' mod på at prøve, så er hér en plan:

Kilde

Af de blomster, der er nævnt på tegningen kender jeg fem: Cikorie, Californiske Valmuer, Morning Glory, Mælkebøtter (selvfølgelig) og "Evening Primrose" som jeg hele min barndom har kendt som "Klokken 8 blomst", netop fordi den åbner sig om aftenen.

*Nogle åbner og lukker deres bomster afhængig af vejret, nogle afhængig af dagens længde og nogle åbner deres blomster på et fast tidspunkt, uanset placering.

Carl von Linné var, hvis en enkelt læser ikke skulle vide det, botaniker og meget andet. Han grundlagde det klasisfikationssystem vi bruger til planter, og navngav en masse blomster. Han har 300 års fødselsdag hér i maj.

22 maj 2007

Koket, transparent, nøgen



De er så inciterende fotogene, de valmuer.

21 maj 2007

Iris

Silketaft udenpå


Velour indeni

15 maj 2007

Marie

Der står et stillads, dér hvor jeg plejer at gå ind og ud af min have. Det er for besværligt at forklare detaljerne, men jeg er effektivt afskåret fra at entrere haven. Kan kun, på afstand, se at der er mange vidunderlige ting derude. Lidt fattigt for én, der er vant til at stikke både snuden og kameralinsen helt ned i kronbladene på alting.

Heldigvis er det min mormors fødselsdag i dag. Hun har ønsket sig en valnøddetærte, og den er jeg netop blevet færdig med at bage. I morgen tidlig bringer jeg den over til hende på Fyn. Det er hende i baggrunden af billedet, i den grønne trøje. Hun er født i 1913.

03 maj 2007

Træd venligst ikke i konvallerne!

"Alle" siger Veninden i telefonen fra Tyskland "Alle burde ha' sådan et sted hvor liljekonvallerne bare gror helt vildt".

Har hørt de kan være ukrudtsagtige og brede sig meget. I kommentarerne til denne fine artikel om konvaller er der gudhjælpemig én som spørger "hvordan slipper jeg af med liljekonvaller i min have?" ...Hvad? ...slipper af med?... HVAD? Slipper af med..., jamen... WHAT?
Hjemme hos min moster gror de ubehersket på terrassen, og er ved at løfte fliserne op. Men hun er også plantehvisker, og kan få alt til at trives. Det er hendes -fuldt udsprungne- konvaller øverst, og mine -...ikke just blomstrende- konvaller nederst.

Kunne ikke være mere enig med Veninden. Man kan ikke få for mange liljekonvaller. Så jeg håber sandelig at de vil sprede deres ukrudtsagtige net ud over det hele! Jeg kan faktisk ikke vente.

Billede er post murer-fare. Bemærk rester af udkradset mørtel på jorden (overvejer stadig at åbne strandbar...). Men alle de små toppe fra forhåbentlig snart meget vildtvoksende rodnet, der titter frem, har klaret sig fri af murerdrengenes fødder. Så jeg er glad! Jeg er en nørd. En plantenørd.

01 maj 2007

Vapmule!

Min moster, plantehviskeren, kalder Valmuens knopper for Hestemuler. Der er masser af Hestemuler på vej ude i mit blomsterbed, og jeg kan mærke en valmueeufori sitre behageligt lige under huden.

Men det jeg ville sige var, at jeg hørte et andet navn for Valmuer forleden: Vapmuler. Jeg synes det er et storartet navn, der videreformidler Valmuens blødhed såvel som dens kækhed. Aftvinger den respekt væksten fortjener, samtidig med at det er kærligt. Vapmuler rules!

Gravemuskler

Av. Har lagt tre rækker kartofler, sået to rækker ærter og sat 45 georgineknolde hjemme hos mormor på Fyn i går. Med tilhørende rive og gravearbejde, forstås. Og luget staudebed. Hvis nogen undrer sig over hvor gravemusklerne sidder, så sidder de på hele bagsiden af kroppen (sådan fra skuldrene og nedefter), skal jeg hilse og sige.

Men det var hyggeligt, var det. Med medisterpølse, brun sovs, kartofler og jordbærgrød med fløde til middagsmad. Det var så hyggeligt at jeg helt glemte at tage billeder af jorden, som jeg havde revet, og kartoflerne som var sat til spiring i kasser.

Men det minder mig om, at hér er en blog om en rigtig have. Sådan en have med plads til asparges og spinat og jævnlige ture på planteskolen. Og begejstring for georginer.